|
Danmarks bedste?
Foråret 2000 vendte Rasmus Thorup hjem, efter aftjent værnepligt. I efteråret debuterede
han med sin første ungdomsforestilling, som han selv skrev og producerede. Allerede
året efter modtog han LO’s kunstner legat, for sit sociale engagement. Siden er
hans ungdomsforestillinger set af mere end 100.000 unge.
|
NYHED!
"Standup Trubadur"
Standup for det kræsne publikum!
|
|
Ungdommen har aldrig været, hvad den var!Selvom Rasmus optræder på teater
og tv for både børn og voksne, er det de unge han brænder for. Men det kræver mod
og respekt. Kloge og velorienterede voksne bruger ofte udtrykket: ’ungdommen er
ikke hvad den har været’. Ungdomsoprøret fra ’68 skabte en super generation, der
skulle give deres egne børn alt det de ikke selv fik. Nu står de gamle fra ’68 og
klør sig i håret og forstår ikke de vilde og rodløse unge. Til sidst slår de ud
med armene og siger: ”ungdommen er ikke hvad den har været.”
Men det har den vel heller aldrig været. Man kan ikke bare springe et led over,
bare fordi ens forældre synes de selv er kloge. Og tryk avler modtryk. Selvom det
er i en god mening.
- I virkeligheden er det jo en form for egoisme, når forældre står på hovedet for
deres børn. De får det selv godt, ved at give deres børn noget godt. Men man tager
lige så meget som man giver, og til sidst har de unge alt andet end sig selv. Det
er der ingen der kan klare sig med, siger Rasmus Thorup.
|
|
- Unge kan sagtens se teater om identitet, respekt og kærlighed. Hvis altså man
er ægte. Det er værre med voksne. De ved som regel bedre.
|
|
Men det er ikke kun velfærden der kaster skygger. Blinde politikere og magelige
bangebukse, har lagt kimen til et socialt under-Danmark. Sociale og etniske konflikter,
rykker et gear op, i takt med den stigende fattigdom. Kombineret med kommunernes
manglende evne til at gribe hurtigt og effektivt ind overfor de allersvageste, giver
det grobund for en ungdomskultur vi ikke har været vant til før.
|
|
- Der er stærke kræfter på
spil indeni, når man skal
finde sig selv. Det kan
hurtigt gå galt!
|
Jackass!
Hele verden står klar til at ae de unge på ryggen. Når unge dyrker modetøj og vanvidsdruk,
handler de lige så klogt, som deres forældre, der køber rynkecreme og bliver skilt.
Jackass kulturen (ødelæg noget, kom til skade og film det) er et forsøg på, at opføre
sig så ekstremt, at nogen opdager du er til. Forældre og bedsteforældre fandt ud
af at Gud er død. Det er ved at gå op for de unge i dag, at vi til trods for det,
er her endnu. Og hvad så?! Der er noget vigtigt der skal fortælles!
”Du er din egen lykkes smed - sikke noget pis! Det er noget sludder, der ikke kan
bruges ude i den virkelige verden. Der findes kun mennesker og
forholdet imellem dem.
Vi er hinandens
lykkes smede,
hvis endelig det
skal være noget
med smed.”
Teater - Derfor!
Men hvad er det så der skal fortælles? Hvorfor griner vi af en vittighed? Hvorfor
græder vi af en tragedie? Fordi, i det sekund vi bliver rørt, underholdt eller bevæget,
lever vi. Vi kan ikke bruge tal eller præcise konklusioner, til at forstå det, der
virkelig betyder noget. Derfor teater! Det er her lige nu, ligesom mennesker af
kød og blod, der taler til følelserne, til sjælen, fornuften… hullet indeni, der
er fyldt op med hormoner... Det handler om skæbnen! Ikke som i en af nogen forudbestemt
livsbane. Men som i en meningsfuld sammenhæng, hvori vi må navigere efter bedste
evne.
- Det skal nok gå! Selv de
gamle grækere brokkede sig over ungdommens forfald, så det kan vel ikke være helt
galt. Jeg ved godt det bliver noget højtravende ævl. Men det er jo derfor jeg laver
teater! Derfor jeg fortæller historier. Ellers giver det jo aldrig mening!
Standup!
- Rasmus Thorup har
mestret standup i mange år, og træder stadig op med sine vilde og hylende morsomme
shows. Men som noget nyt har han samarbejdet med Mick Øgendahl om et nyt Standup-show:
”Standup—Getup!”, hvor han kombinerer standupens ligefremme sprog og kontanter pointer,
med en sprudlende sjov og sammenhængende historie. Det giver publikum en chance
for både at grine og blive klogere på, om ikke egne, så andres fejl og mangler.